top of page

Den maritime branche – personer, ledere og teams

Opdateret: 17. maj 2022

Vi tilbyder coachingforløb for både enkeltpersoner, besætninger, afdelinger og teams i den maritime branche. Vi har et stort kendskab til og lang erfaring i branchen. Vi er gode til operative stillinger og teams.





"Maritim og Professionel"


Vi coacher enkeltpersoner og teams indenfor den danske og internationale maritime branche - hvad enten det er ledere og specialister til søs, indenfor offshore wind, oil & gas eller i landorganisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder.


Det styrker vores resultater, at vi har lang erfaring fra jobfunktioner til søs og på land samt en bred og opdateret viden om den danske og internationale maritime branche.


“Hvad enten det handler om lederroller og -ansvar, samarbejdet om bord, distanceledelse og multikulturelle besætninger - eller om fokus skal være på business, safety, paperwork, undervisning, kundeservice eller bridge ressource management, kan vi navigere i det og coache til udvikling"

Vi arbejder for enkeltpersoner (også som privatkunder) med deres karriere, work-life balance, det personlige lederskab eller andet.


Og vi rådgiver eller tager coaching- og udviklingsopgaver for rederier, offshore virksomheder, landorganisationer, myndigheder og maritime uddannelsesinstitutioner, hvor vi både kan arbejde med enkeltpersoner, teams og afdelinger.


I den maritime branche kan det for eksempel være :


  • Den enkelte leder, officer, lods, specialist eller medarbejder.

  • Den studerende eller den nyuddannede officer

  • En officersgruppe eller besætning.

  • Specialister, inspektører, undervisere, kontorchefer mv.

  • Et team eller en hel afdeling i en landorganisation


Med andre ord alt fra den enkelte skibsfører, rejsemontør eller skibsinspektør ude i den store skibsfart over faste besætninger på den lokale færge, driftsorganisationen på platformen til det nye team, som skal løse tværfaglige opgaver eller udvikle nye forretninger, planer og procedurer i virksomheden på land.


Den maritime verden er international og globaliseret, drevet i miljø af konkurrence og kendetegnet ved at der ofte er mange eksterne aktører i forhold til egen organisation.


Vores motto er "coaching for performance". Vi ser performance som et meget positivt mål, et stærkt virkemiddel for både drift og innovation samt ikke mindst en god følelse for personen, lederen eller gruppe når "tingene bare kører godt".


Vi tager udgangspunkt i den enkle formel Performance = Potential - Interference når vi hjælper vores kunder og klienter til at skabe overblik over hvad der forstyrrer og forhindrer dem i at performe så tæt på deres potentiale, som muligt.


Vi hjælper dem til at finde egne løsninger, træffe de nødvendige beslutninger samt gennemføre de konkrete skridt.


DIN COACH - har en lang erfaring indenfor den maritime branche, både med en baggrund som aktiv skibsfører og styrmand, en maritim cand.jur. uddannelse og en lederkarriere på land i med særligt fokus på skibsofficerer, uddannelse og maritime erhvervsforhold. Dette er kombineret med en senere uddannelse til og virke som coach - med egen erfaring indenfor operativ og administrativ ledelse, det personlige lederskab, udvikling af organisationer og team performance.




Nysgerrig?



Hvis du som maritim professionel, rederi, virksomhed eller en anden type maritim organisation er interesseret i at høre hvordan vi kan hjælpe, bistå eller udvikle dig eller jer - så kontakt os.


Det er helt uforpligtende - og vi tager altid gerne en positiv snak om tingene


Hvis vi kan hjælpe, så har vi en basispris på 800 kr. pr time. Aftaler vi et længere forløb, sætter vi altid en god pris sammen til dig/jer.


Kontakt Fritz Ganzhorn : info@waterways.dk eller (+45) 2142 1306



1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page